Derfor skal du slibe dit gulv

Gulvafslibning er den bedste måde at genopfriske gulv, der er blevet gammelt og slidt og måske også har fået misfarvninger eller ridser gennem flere års brug. Hvad end det er trægulvet i sommerhuset, lejligheden eller muremestervillaen kan slibning af gulv gøre en kæmpe forskel, så dit gulv igen kommer til at fremstå som nyt. Så slipper du for at skulle bøvle med at lægge helt nyt gulv og punge ud for det, samtidigt med at du bevarer husets originale gulv.

Støt din lokale håndværker

Der er flere forskellige gode grunde til at støtte dine lokale håndværkere. En af dem er, at du støtter og sikrer den lokale arbejdskraft. Ligesom at det er vigtigt at støtte de mindre og lokale butikker, er det også vigtigt at støtte de lokale håndværkere, som er i ligeså stor fare for at gå nedenom og hjem, hvis der ikke er kunder nok i “butikken”.  Derudover er der også flere fordele heriblandt:

  • Du sikrer dig en hurtig udrykning til dine arbejdsopgaver. En håndværker fra lokalområdet har hurtigere ved at komme både til og fra arbejdsopgaven end en håndværker fra hovedstadsområdet, hvis du skal have arbejde udført i eksempelvis Østjylland.
  • Du sparer miljøet for unødig Co2-udledning, hvis du vælger en lokal håndværker, som ikke skal pendle flere timer frem og tilbage fra arbejdet.
  • Du får kvalitetsarbejde for pengene og god service, da de lokale håndværkere om nogen afhænger af deres gode ry i lokalområdet.