Et håndværkerfradrag er et fradrag, som privatpersoner kan bruge i forbindelse med service- eller håndværksarbejde. Fradraget er en todelt ordning, som både tilbyder fradrag til serviceydelser og håndværksydelser. Alle danskere over 18 har et servicefradrag på 6.000 kr. om året og hele 12.000 kr. i håndværkerfradraget. Forskellen på de to fradrag er, at de kan bruges på forskellige ydelser. Fælles for dem er, at de begge skal rapporteres til SKAT, så de er klar over, at det er en legitim rabat, du har fået. Når du udfylder indholdet, er der ikke krav til, at du skal sende dokumentationen til SKAT – den får de fra håndværkeren. Dog er det godt at gemme kvitteringerne i minimum 3 år.
Hvorfor et håndværkerfradrag?
Håndværkerfradraget er et relativt nyt tilbud: i 2011, hvor finanskrisen stadig gjorde det svært at få økonomien i gang, valgte regeringen at indføre et håndværkerfradrag. Fordelene ved fradraget var mange:
- Mulighed for længere levetid på huse og bygninger, som kunne renoveres
- Renoveringer, som gør husene sikrere og mere miljøvenlige
- Få gang i økonomien hos private ved at give incitament til at bestille håndværkerarbejde
- Give håndværkere mere arbejde
Det betød, at dit lokale tømrerfirma kunne gøre arbejdet til en billigere pris uden at gå konkurs. Borgerne vil derfor også have lyst til at få lavet mere arbejde end først antaget.
Hvad kan du få lavet?
Afhængig af hvilket fradrag du gør brug af, findes der en række ydelser. Inden for servicefradraget er det i grove træk alle former for service: Det vil sige rengøring, vinduespudsning, børnepasning, havearbejde og snerydning. Gør du brug af håndværkerfradraget, kan det bruges på mange ydelser – så længe de gør bygningen grønnere. Det vil sige, at fradraget ikke hjælper ved opsætning af bad og køkken. Til gengæld kan du få nye vinduer, bedre isolering, solceller, udskiftning af kloakrør og lignende inden for rammerne af fradraget. Kontakt dit lokale tømrerfirma og hør mere.