Når det kommer til at vurdere, om hvorvidt det er tilladt for vagtpersonale at benytte håndjern, skal det siges, at sådan en anholdelse tilsvarer en civilanholdelse, og det kan derfor godt være en grænsezone.
Civiles anvendelse af håndjern er ikke direkte reguleret i loven, men det fremgår dog af retsplejelovens §758, at anholdelsen skal ske så skånsomt som muligt. Derfor kan det godt være ulovligt, hvis man som dørmand benytter håndjern, men det kommer meget an på situationen. Hvis der er tale om en situation, hvor en gæst på en natklub eksempelvis skal tilbageholdes frem til, at politiet ankommer til stedet, kan det i nogle situationer være nødvendigt at benytte håndjern.
Hvad kan der udledes?
Det kan herved udledes, at hver situation skal vurderes individuelt. Hvis håndjern absolut er en nødvendighed for at afværge angreb, hindre flugt eller selvmordsforsøg, kan det være nødvendigt at benytte håndjern, indtil myndigheden ankommer til gerningsstedet.