Sådan vælger du den rette plæneklipper

Hvilken type plæneklipper skal jeg vælge?

Der findes i dag et væld af plæneklippere på markedet, og det kan være svært at vide, hvilken der er den rette. Når man er ny haveejer eller blot en haveejer, der har brug for en opgradering af den gamle plæneklipper, kan det være overvældende at se det store udbud, men frygt ej – dette indlæg vil gøre dig klogere på, hvad der adskiller de forskellige plæneklippere, så du kan tage et informeret valg.

De forskellige typer af plæneklippere

I korte træk findes der fire forskellige plæneklippere: en eldrevet plæneklipper med ledning, eldrevet plæneklipper med batteri, benzindrevet plæneklipper og en plæneklipper med håndkraft. Når man ejer en have, følger der en række forpligtelser og praktiske opgaver, der skal passes, hvis man ønsker at holde haven pæn. Her er det at slå græs en fast del af at holde en pæn have. De forskellige plæneklippere kommer i forskellige modeller og prisklasser, og det er derfor i høj grad dine og din haves behov, der afgør, hvilken en der er den rigtige for dig.

Du bør derfor først og fremmest have in mente, hvor stor din have er. Hvis du har en mindre have, kan det være helt fint med en plæneklipper, der er drevet af håndkraft. Dette er oftest en billigere model. Hvis du derimod har en større have, og du ikke ligefrem elsker at slå græs, kan en eldrevet plæneklipper være en rigtig god investering – både for dig og for miljøet. Hvis du ikke har adgang til strøm i nærheden af haven, bør du naturligvis vælge den eldrevne plæneklipper med batteri og uden ledning. Generelt er udelukkelsesmetoden en god måde at finde frem til den plæneklipper, der bedst passer dine behov.

Vedligeholdelse af din plæneklipper

Det er vigtigt, at du husker at vedligeholde din plæneklipper, så du kan bruge den så længe som muligt. En benzinplæneklipper kræver en del mere vedligeholdelse end de eldrevne, der typisk også er billigere, støjsvage og mere driftssikre. Undersøg, når du har valgt din model, hvordan du passer bedst på den.