Ulovlig VVS-installation

Hvad er en ulovlig VVS-installation?

Du har sikkert før hørt begrebet om en ”ulovlig VVS-installation”, men måske du endnu ikke helt ved, hvad det rent faktisk er. I dette indlæg har vi sat os for at gøre dig klogere på, hvad ulovlige VVS-installationer er, samt hvad du kan og må gøre, hvis du opdager ulovlige VVS-installationer i dit hjem. VVS-installationer, der ikke er lavet på lovlig vis, har større sandsynlighed for at give fugtskader i hjemmet. Derfor er det vigtigt at opdage og få lavet disse i tide.

Hvorfor er der udført ulovlige VVS-installationer i din bolig?

Vi ved alle, at lovgivningen inden for forskellige områder ændres fra tid til anden, også når det kommer til, hvilke VVS-installationer, der er lovlige, og hvordan de må laves. I ældre boliger kan det derfor ses, at der er lavet VVS-installationer, der på daværende tidspunkt fulgte lovgivningen, men at denne siden har ændret sig, og at VVS-installationen derfor nu anses som værende ulovlig.

Derudover resulterer gør-det-selv arbejde ofte i ulovlig VVS, da lovgivningen meget præcist foreskriver, hvad man må, og hvad man ikke selv må lave.

Hvad gør man med ulovlige VVS-installationer?

Som regel står de ulovlige VVS-installationer angivet i en tilstandsrapport, når man køber et hus. I tilfælde af at de ulovlige installationer først opdages efter rapporten er lavet, kan din ejerskifteforsikring dække de udgifter forbundet med at få udbedret VVS-installationen.

Har du brug for at få ordnet dine ulovlige VVS-installationer, eller vil du blot have gået din VVS igennem for at tjekke for eventuelle fejl, kan du altid kontakte din lokale VVS-installatør nær Herning. Har du brug for at få lavet ny VVS i Herning, kan du være sikker på, at det altid laves på lovlig vis.